Både i Nice, Berlin, London og i Stockholm er det forfærdelige sket, at et køretøj har mejet uskyldige borgere ned.
Man kan flytte sådan en klods med en Fiat Punto. Det er ikke udtryk for, at man har tænkt sig om. Så havde man enten ladet være eller gjort noget, der virkede
Lastbiler og personbiler er blevet våben for terroristerne, og derfor har man opsat betonklodser rundt omkring i København, som en midlertidig løsning mod de feje angreb.
Det er bare ikke godt nok.
Så klar er udmeldingen fra Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i SikkerhedsBranchen.
Han opfordrer politikerne til at lave et dansk terrorsikringsprojekt med inspiration fra Norge, hvor man lavede en ny sikkerhedslov, som beskriver, hvad og hvor meget der skal beskyttes.
- Den magre lille betonklods, som står på gaden, understreger jo alt. Det er helt tydeligt, at vi har fundet på midlertidige løsninger herhjemme, og det nytter jo ikke. På Strøget kan du se, at man har flyttet betonklodsen med håndkraft for at få varebiler ind, fordi man har behov for det, men det gør jo også, at den ikke hjælper på sikkerheden, siger Kasper Skov-Mikkelsen til TV 2 Lorry og uddyber:
- Man kan flytte sådan en klods med en Fiat Punto. Det er ikke udtryk for, at man har tænkt sig om. Så havde man enten ladet være eller gjort noget, der virkede.
Pullerter ville være en bedre løsning
Han påpeger, at man eksempelvis kan opsætte pullerter, som man ser ved Christiansborg.
- Pullerterne på Christiansborg kan stoppe en lastbil med 80 kilometer i timen. Pullerter kan også laves, så de kan køre op og ned af jorden, og så er de bedre i tilfælde af evakueringer, fordi de er lettere at løbe forbi, lyder argumentationen fra direktøren.
Kan du afvise, at du siger alt det her, fordi du skal sælge en masse sikkerhedsudstyr?
- Jeg siger det her, fordi vi er bekymrede. I Norge har man efter Breivik lavet en vurdering af alle åbne pladser, trafikknudepunkter og myndigheder, og det opfordrer vi også til, at man gør, så man ved, hvilken type trussel, der kan være hvor. Sådan arbejder vi jo slet ikke i Danmark. Der opsætter vi en midlertidig klods. Det er jo heller ikke min branche, der har fundet på det i Norge, men staten som ikke vil have en kedelig gentagelse.
Men man kan vel aldrig gardere sig hundrede procent mod terrorisme?
- Løsningerne findes jo. Det skal ikke være en salgstale, men lad os tage Rådhuspladsen som eksempel. Der ligger Jyllandsposten. 25 meter fra Jyllandsposten bygger man en kaffebar med store termoglas. Hvad tror du, der sker med folk derinde, hvis man sprænger en bombe foran avisredaktionen? På den anden side af pladsen ligger Industriens Hus i en stor glasbygning. Det falder da også ned i hovedet på folk, hvis nogen vil bombe Jyllandsposten.
Terrorsikring i Danmark
Formålet med håndbogen er at give et overordnet overblik over, hvilke opgaver, planer og indsatser henholdsvis Rigspolitiet, PET og politikredsene har ansvaret for at udføre og at bidrage til, at de enkelte enheder løser deres opgaver på en optimal, effektiv og dækkende måde.
Rigspolitiet udkom i marts 2013 med en analyse af den beredskabsfalige kapacitet, som pegede på en række konkrete udfordringer i forhold til det politimæssige beredskabs evne til at gennemføre en effektiv førsteindsats ved et terrorangreb.
På baggrund af anbefalingerne i analysen fastlagde Rigspolitiet i september 2014 en eksekutiv strategi for dansk politis beredskabs evne til at håndtere større, uvarslede hændelser. Den eksekutive strategi fastsætter minimumsstandarder for responstider og bemanding.
1. juli 2015 blev der indført reaktionspatruljer i samtlige politikredse, hvor personalet har fået en særlig uddannelse målrettet mod at kunne handle effektivt i kritiske situationer.
Kilde: Justitsministeriets evaluering i forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i København.
Betongrisene kan blive permanente
Det er Københavns Kommunes politikere, der i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi står for byens terrorsikring.
Vi drøfter løbende med politiet, om vi skal finde en fremtidig løsning på de her fysiske barrierer
I Politiken afviser chefpolitiinspektøren i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, kritikken fra Sikkerhedsbranchen som malplaceret.
- Det er på ingen måder effektivt at lukke byen ned med beton. Og de konkrete barrikader er ikke sat der for at stoppe biler. De er etableret som hastighedsnedsættende foranstaltninger, for at vanskeliggøre at en eventuel gerningsmand kan komme op i høj fart med et stort køretøj, siger han til avisen.
TV 2 Lorry talte forleden med overborgmester Frank Jensen (Soc.Dem.), der fortalte, at betongrisene, som de hedder, kan blive permanente.
- Vi drøfter løbende med politiet, om vi skal finde en fremtidig løsning på de her fysiske barrierer og sikkerhedsforanstaltninger i København, sagde han.
